Minimalistisk og produktivt hjemmekontor

rummand

Har du netop landet dit drømmejob, der samtidig tillader dig at arbejde hjemmefra? Hvis det er tilfældet, så får du først en ”Høj Femmer” herfra, og derefter RUMMANDs råd til, hvordan du kan indrette dit hjemmekontor, med møbler og interiør, der både højner din produktivitet og arbejdsglæde!

Så kære RUMMAND ven, læs med og find inspiration!

Selvledelse og motivation

Arbejdsdage i boxershorts, højtbelagt smørrebrød med kælderkold Carlsberg til frokost, og AC/DC på anlægget, alt sammen uden bedømmende blikke fra chefen og dine kollegaer er fede, men der findes også nogle ulemper ved at arbejde hjemmefra.

At arbejde hjemmefra kræver en hel del selvledelse, det er nemt at lade sig distrahere eller finde overspringshandlinger. Her er der ingen chefer eller kollegaer der kigger dig over skulderen, holder øje med om du tager for mange kaffepauser eller render på toilet i tide og utide.

Men med den rette indstilling og ordentlige omgivelser, så kan det faktisk højne din produktivitet og arbejdsglæde, at arbejde hjemmefra.

Sæt rammerne for et produktivt hjemmekontor

Uanset om du har et stort eller småt hjemmekontor, eller om det er et hjørne af din stue, så er den rette indretning alfaomega, for at skabe et rum med høj produktivitet.

Minimer distraktioner

Fjern alt det som ikke er arbejdsrelateret! Ud med din Playstation konsol og FIFA17, din mini-bar og arvestykker i form af gamle M! blade, er på ingen måde en motivationsfaktor.

Den rette placering af møbler

Placer dit skrivebord under eller mod et vindue, for at få mest mulig dagslys ind, og glæd dig over alle D vitaminerne som strømmer ind med det danske vejr 🙂

Less is more

Få ryddet ordentligt op på dit kontor og hold møbler på et minimum. Et trængt kontor med papirer flydende over det hele og en fyldt skraldespand, får dig til at søge andetsteds hen. Indret dig simpelt og funktionelt, så er det nemmere at bevare overblik og du vil opleve at din produktivitet stiger.

Indret dig med lækkert design, der har funktionalitet, som bl.a. Large Box fra The Oak Men til at holde styr på dine løse papirer.

Kontorstolen

Foruden din seng og sofa, så er din kontorstol det møbel, hvor der bliver brugt flest timer. Hos RUMMAND har vi taget en beslutning, om ikke at sælge kontorstole, da vi endnu ikke har den viden som vi synes du fortjener. Valg af kontorstol, kræver ligeså meget indsigt i ergonomi og rådgivning, som valg af seng.

Når det er sagt, så har vi dog alligevel lidt råd som du skal have i mente ved valg af kontorstol.

Vælg altid en justerbar og ergonomisk designet kontorstol, med en pasform som stemmer overens med din statur og så din ryg bliver støttet. Når dine fødder er fladt placeret på gulvet, skal dine lår være parallelle med gulvet. Vær desuden opmærksom på højden ift. din computerskærm, så den øverste tekstlinje er ca. 15 cm under din vandrette synshøjde.

Skrivebordet

Et kontor uden skrivebord er ligesom Line Kessler med en A-skål, det er bare forkert. Skrivebordet sætter standarden for dit kontor mere end noget andet.

Størrelsen på dit skrivebord afhænger af hvilken type arbejde du beskæftiger dig med. For eksempel har arkitekten behov for et større bord en freelance forfatteren. Dobbeltskærme er det optimale for stort set alle med hjemmekontor, så vælg gerne et skrivebord af en hvis størrelse.

Har du pladsen, anbefaler RUMMAND et skrivebord der går langs hele væggen, se blandt andet de lækre TXMI skriveborde fra TRÆMAND, som kan produceres efter ønskede mål. Trods design i eg med stålben, har det et let og flydende visuelt udtryk som klæder ethvert kontor.

Har du knap så meget plads, eller ønsker du et væghængt skrivebord, så er de minimalistiske og fantastiske skrivebord DESK01 fra NICHBA Design den fede og funktionelle løsning.

Uanset størrelse på dit skrivebord, så kommer du ikke udenom en skrivebordslampe. Gå lidt andre veje og indret dig med den unikke The Worker skrivebordslampe fra WHATAPIPE.

Teknologi og interiør

Det at have hjemmekontor, er blevet mere almindeligt de seneste år og det er forventet at endnu flere vil have glæde af dette i de kommende år. Tiden med langsomme computere, attache mappe og filarkiver hører fortiden til, 2017 hjemmekontoret er blevet et high-tech drømmeland.

RUMMAND giver her sit bidrag til, hvad Du skal bruge for at kreere dit ”state-of-the-art” hjemmekontor.

Wi-fi backup

Vi behøver vist ikke at fortælle dig, at en hurtig og pålidelig internetforbindelse, er et absolut must for enhver med et hjemmekontor. Er du en seriøs forretningsmand, så er et internetkabel dog en nødvendighed, dette kan redde dig og dit arbejde når din wi-fi forbindelse driller.

Headset

Tilbringer du meget tid på telefonen, så er et ordentligt headset af høj kvalitet uundværligt. Vælg et trådløst headset og har du et stort hus, så vær opmærksom på rækkevidden. Du skulle nødig var stavnsbundet til kontorets fire vægge, hvis du har mulighed for at bruge tiden på at hente en kop kaffe i køkkenet, mens du lukker salget.

Printer & scanner

Det kan være du tænker, at det ikke er nødvendigt med en printer og scanner i denne digitale tidsalder, med dropbox, NEMID, skyen og alt andet. Du vil dog hurtigt komme på andre tanker, når først du begynder at arbejde hjemmefra, så forbered dig og ha’ dette på plads, så det ikke bliver et irritationsmoment.

Opslagstavler

Nogle ting fungerer bare bedst som de oprindeligt var tænkt.

Der findes uendelige online programmer, som forsøger at erstatte den gode gamle opslagstavle, men de har dog ikke samme effekt. En lækker opslagstavle, kan både være et visuelt indslag til din indretning, og samtidig et funktionelt værktøj i dagligdagen.

Se blandt andet opslagstavlen fra The Oak Men i bruneret stål og med egetræsramme, som både kan bruges til at skrive små påmindelser med kridt, eller du kan benytte de stærke magneter af egetræ til at hænge vigtige visitkort, prislister fra fragtmanden eller hvad du finder nødvendigt.

NICHBA Design har også lavet en nyfortolkning af den klassiske opslagstavle i ottekantet design med et industrielt og minimalistisk udtryk, A3 og A4 hedder den, og kan ses her. Lavet af stål og med et gummibånd, som kan bruges til at hænge to-do’s på eller brug magneter og kridt.

Stemning

Når nu du har et hjemmekontor, så benyt lejligheden til at skabe en stemning, som differentierer sig fra de ofte lidt kedelige og kliniske kontorer vi har været vant til. Stil en MAGGIZ magasinholder  fra OX Denmarq på gulvet, så kan du holde orden på Børsen, Politikken og dine leverandør brochurer på stilfuld maner.

Når du kigger op fra computerskærmen, så se på noget smukt og behageligt, det giver noget tilfredsstillelse. Hæng noget på de hvide vægge, men hold det simpelt og afdæmpet som eksempelvis Folded Hands og V fra Paper Collective.

 

Hjemmekontorets bedste ven

Vi mennesker er ikke skabt til at være alene, så gør som RUMMAND og anskaf dig en kontorhund 🙂 En god og hyggelig hund, er med til at holde dig ved selskab, men ligeså vigtigt har den behov for at komme ud engang imellem, akkurat som du selv har.

Frisk luft og det at få bevæget kroppen, udløser endorfiner og opfrisker både krop og sind, så du er mere produktiv og får endnu højere arbejdsglæde.

 

 

Share this post

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *